De parlamentariske styringskæder

Der findes to parlamentariske styringskæder, der beskriver hvordan demokratiet ideelt set fungere.

Den normative styringskæde

Den normative styringskæde beskriver hvordan demokratiet bør se ud. Den politiske magt udspringer fra folkets suverænitet, de overgiver altså magten til repræsentanter i Folketinget. Folketinget vælger regeringen og vedtager love på borgernes vegne. Men er borgerne utilfredse, kan de ved næste valg, stemme nye repræsentanter ind i Folketinget. De love som Folketinget vedtager, skal regeringen implementere. Regeringen styrer forvaltningen og regerer landet.

Forvaltningen er embedsmænd i ministerier, regioner og kommuner. De skal implementerer lovgivningen.

Den parlamentariske styringskæde

Den parlamentariske styringskæde er en mere virkelighedsnær vision. Det er altså hvordan demokratiet egentlig ser ud.

Den er i bund og grund den samme som den normative styringskæde, der er bare flere aktører der har indflydelse på kæden. For eksempel er medierne en aktør der har indflydelse på forvaltningen, og EU har indflydelse på Folketinget. Andre aktører er for eksempel politiske partier, som påvirker borgerne. Alle disse faktorer spiller en rolle på lovgivningen.

Kilde:

Oliver Boserup Skov og Richard Bundsgaard, B-bogen, 2013