Hvor ligger magten?
Danmark versus Amerika
Både Danmark og USA har repræsentativt demokrati. USA har en af nutidens længst eksisterende konstitutionelle republik, og verdens ældste fuldskrevet forfatning. USA's repræsentative demokrati er gennem et kongressmæssigt system under en række bemyndigelse.
USA's demokrati fungerer gennem et kongresmæssigt system, mens Danmarks demokrati er parlamentarisk. Forskellen er, at USA har et to-kammers demokrati og Danmark har et ét-kammers demokrati.
De to kamre i USA hedder Senatet og Repræsentanternes hus.
Senatet har 100 medlemmer, to fra hver stat, som også vælges ved direkte valg. Medlemmerne sidder i en periode på 6 år, hvoraf en-tredjedel af medlemmerne udskiftes hvert år.
Repræsentanternes hus består af 435 medlemmer, som vælges ved direkte valg i hver stat. Medlemmer sidder i en periode på to år af gangen. Antallet af medlemmer afhænger af antallet af indbyggere i den gældende stat.
Begge kamre kan fremsætte nogle lovforslag, men for at de kan indføre en lov skal der være flertal i nøjagtig samme form i både i Senatet og Repræsentanternes hus. Præsidenten har dog retten til, at nedlægge veto, og blokere et eventuelt lovforslag. Denne veto kan kun tilsidesættes hvis to-tredjedel majoritet i begge kamre opnås.
Det ene kammer i Danmark hedder Folketinget.
Folketinget består af 179 medlemmer. Medlemmerne til Folketinget vælges ved et indirekte valg, altså et folketingsvalg. Dette foregår ved, at borgerne stemmer på et parti, og partiet med flest stemmer danner regeringen. Borgerne er altså indirekte med til, at bestemme hvem der sidder i regeringen.
Forskelle og ligheder mellem DK og USA
Kilde:
http://www.altinget.dk/usa/artikel/magtens-tredeling-det-politiske-system-i-usa
Oliver Boserup Skov og Richard Bundsgaard, B-bogen, 2013
http://www.samfundsfaget.dk/temaer/amerikansk-politik/introduktion-til-amerikansk-politik/
Er politik i Danmark demokratisk?
I Danmark har vi en styreform, der hedder repræsentativt demokrati. Her er det borgerne, der ved frie valg kan være med til at bestemme, ved at sætte kryds ud for den politiker eller det parti, de mener kan varetage borgernes interesser bedst muligt. De sidder i en periode på højst 4 år af gangen.
Holdningen er, at alle mennesker er født lige og frie og derfor har ret til at deltage i valg til de lovgivende forsamlinger på forskellige niveauer; folketing, regioner og kommuner.
Borgerne afgiver ved valg deres direkte medbestemmelse, men udøver magten indirekte igennem valgretten. Gennem folkeafstemninger er der dog givet mulighed for den direkte folkelige magtudøvelse. De anerkender samtidig princippet om flertallets ret til at bestemme, om pligten til at overholde lovene og til at betale skat, yde værnepligt osv. Til gengæld giver grundloven borgerne nogle vigtige rettigheder og friheder, som betyder, at vælgerne står frit over for deres valgte repræsentanter. Gennem valgretten kan borgerne vælge eller fjerne politikere, som de finder egnede eller uegnede til at have magt.
Er politik i USA demokratisk?
Politik i USA er meget anerledes end i Danmark, især hvad angår de amerikanske valgkampe. Partierne har store budgetter til at føre valgkamp for, og mange af pengene bliver brugt på at købe reklametid i tv, radio og andre medier.
Retorikken er ofte mere kontant og hårdere, end vi er vant til i Danmark, og valgprocessen strækker sig også over længere tid. Begge ting er med til at gøre valgkampene underholdende og spændende at følge med i. Dette giver også det ”rigeste” og mest indflydelsesrige parti en større fordel i valgkampene, da de har nemmere ved at ”købe” sig til en større vælgerskare ved hjælp af de forskellige medier.
Derfor er politik i USA ikke altid demokratisk